Om mig
Mit navn er Charlotte Nørremose. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2008 og har arbejdet med flere forskellige områder indenfor fysioterapien og er i dag tilknyttet klinik for almen fysioterapi.
Jeg er gennem tiden blevet mere interesseret i at anskue fysiske problemstillinger fra flere vinkler end kun fysioterapien. Min erfaring er, at fysiske symptomer ofte kan have udgangspunkt i forskellige udfordringer i ens liv, manglende trivsel eller blokeringer i energien som så sætter sig som en fysisk spænding.
Mange stress belastninger kan opleves som ondt i ryggen, hovedpine/ migræne, træthed eller generel nedsat velbefindende og dermed reduceret energi. Dette har jeg selv erfaret på egen krop.
I 2019 tog jeg en coachuddannelse hos Sofia Manning til Life og Businesscoach og er pt i gang med en uddannelse som kranio sakral terapeut.
I Ocean Treatment arbejder jeg med en blid tilgang til kroppen gennem et energetisk arbejde, der giver kroppens selvregulerende system mulighed for at helbrede kroppen. Nogle gange er ’LESS IS MORE’ lige netop det kroppen og nervesystemet har brug for. Når kroppen er klar og bliver inviteret, sker der en forandring.
Jeg arbejder med min egen energi gennem yoga, Qi Gong, naturen samt vinterbadning. Jeg bor sammen med min mand i Helsingør og er den lykkelige ejer af en lille Bichon Havaneser og 3 høner.